6/5 kl. 19.00
Borgermøde om Skivum sogns historie
Skivum Beboer- og Idrætsforening, Vegger Borgerforening og Kulturarvstjenesten Vesthimmerland ved Vesthimmerlands Museum inviterer alle interesserede til borgermøde i Skivum Forsamlingshus, Mosbækvej 11b, den 6. maj klokken 19. På mødet vil medarbejdere fra Kulturarvstjenesten fortælle om sognets historie med fokus på den gamle hovedby Skivum og stationsbyen Vegger. Der vil også blive fremvist indsamlet billedmateriale fra egnen. Det er håbet, at de fremmødte vil bidrage med mere viden om området og derved være med til at beskrive Skivum sogns historie. Borgerforeningerne vil være vært med kaffe og kage.