Borgermøde i Testrup den 10. april Testrup Beboerforening og Kulturarvstjenesten Vesthimmerland ved Vesthimmerlands Museum inviterer alle interesserede til borgermøde i den gamle skole i Testrup, Grandgaardsvej 10, den 10. april klokken 19. På mødet vil medarbejdere fra Kulturarvstjenesten fortælle om Testrups nyere historie og fremvise indsamlet billedmateriale fra egnen.
Det er håbet, at de fremmødte vil bidrage med mere viden om området, som kan være med til at beskrive Testrups historie.
Borgerforeningen vil være vært med kaffe og kage.