Rundvisning i Vindblæs Mølle den 11. juli
Kulturarvstjenesten Vesthimmerland arrangerer i samarbejde med foreningen ”Møllens Venner” en rundvisning på Vindblæs Mølle ved Viggo Gorm Pedersen.
Vindblæs Mølle ligger i udkanten af Vindblæs by på et af Himmerlands højeste punkter.
Møllen er af Hollændertype og har været i brug fra 1873 til 1961.
Efter en årrække med forfald overtog og restaurerede en kreds af lokale borgere møllen, så den i dag fremstår med det oprindelige udseende fra 1873.
Viggo Gorm Pedersen vil fortælle om møllens historie og det store arbejde med at restaurere den.
Mødested er parkeringspladsen ved Vindblæs Mølle, Sallingvej 76, 9670 Løgstør, torsdag den 11. juli 2013 kl. 19.00. Der er gratis entre.